Kunstterapi

 

 

Kunstterapi

 

 

 

 

 

 

 

Rüdiger Mövens i gang med en af formtegningsøvelser

 

I de billeder, vi maler, kan kunstterapeuten Rüdiger Mövens aflæse selv fysiske sygdomme.
Nyt Aspekt har besøgt ham i Store Merløse på Vestsjælland.

af Lars Harrekilde

Nogle penselstrøg eller streger fra din hånd er nok til, at Rüdiger Mövens ikke bare kan fortælle, hvordan du fungerer tanke- og følelsesmæssigt, om du er social eller ej, og om du har børn, men også hvordan din krop er, og om du fx har tendens til en bestemt sygdom. 
 Han kan fortælle, om en person fx har eller har haft kræft. Kvinder med brystkræft maler på en bestemt måde, sklerosepatienter har andre udtryk, mens mennesker med stofskifteproblemer maler på en helt tredje måde osv.
  Interessen for kunstterapi blev vakt, da Rüdiger selv oplevede det energi-tilskud, det gav ham at male og forme. På det tidspunkt arbejdede han med multihandicappede, og han fik øjnene op for det terapeutiske potentiale i den kreative proces. I dag underviser han i det.
  Vi sidder ved et vindue i et kæmpestort, lidt råt lokale i Skolen for Kunstterapi og Kunstpædagogik i Store Merløse på Vestsjælland. I den ene ende af lokalet står der glas med farvepigment og nogle mindre skulpturer, mens der i den anden ende er tavle, kridt og arbejdsbord.
  Mens Rüdiger sidder og fortæller over en kop kaffe med smørrebrød til, er det svært ikke at bemærke hans accent: Han er tysk, men har boet i Danmark siden 1989.
  Umiddelbart går associationerne (med god ret) i retning af Goethe og hans farvelære, men det viser sig, at det i lige så høj grad er Rudolf Steiners forståelser af de formdannende kræfter,

De formdannende kræfter
    Grundlæggende i den diagnostiske billedbetragtning er den tyske åndsforsker Rudolf Steiners beskrivelser af de kræfter, som former vores legemer. Formdannelsen sker i et samspil mellem menneskets æteriske og astrale kræfter samt jeget.
    Æterkræfterne (også kaldet livskræfterne) opbygger og vedligeholder vores fysiske legeme. Astralkræfterne - sindets kræfter - virker nedbrydende på kroppen, hvis disse ikke holdes i balance.
    De æteriske kræfter virker indefra og ud, mens de astrale kræfter udefra begrænser de æteriske. Disse bevægelsesretninger kan genfindes i de billeder, vi maler. Mængden og styrken siger kunstterapeuten noget om patientens (u)balancer.
    Gennem livet øges astralkræfterne, mens livskræfterne gradvis svækkes. Dette forløb ses tydeligt fra den buttede baby til oldingen, der er indsunken og rynket.
    Jeget fatter alle væsensled sammen samt korrigerer og individualiserer menneskets kræfter. Sygdomme opstår, når enkelte kræfter falder ud af helhedssammenhængen og virker for sig selv.
    - Kræft er et astralt problem, der udarter sig i det æteriske og går ind i det fysiske. Astralkræfterne er for svage - jeget kan ikke "gøre kroppen til sin", er ikke rigtigt til stede. Derved kan kræftceller til sidst udvikle sig, mener Rüdiger.

der danner baggrund for Rüdigers kunstterapeutiske diagnoser.
Diagnosemetoden er udviklet af kunstterapeuten Elke Frieling, der arbejder på Herdecke sygehus i Tyskland - et antroposofisk, dvs. Steiner-inspireret, sygehus. Hun har opdaget, at billeder fra patienter med bestemte sygdomme har bestemte kendetegn.
  Elke har gennem 20 år udviklet metoden til det, som i dag kaldes diagnostisk billedbetragtning. Desuden har hun udviklet en lang række kunstterapeutiske øvelser, som kan styrke patientens egne helbredelseskræfter. Diagnostisk billedbetragtning er i dag en særlig disciplin inden for antroposofisk kunstterapi.
  Rüdiger Mövens har (så vidt vides som den eneste i Danmark) denne kunstterapeutiske uddannelse, der er på universitetsniveau og er statsanerkendt i Tyskland. Anerkendelsen betyder, at hvis en klient henvises til kunstterapi, betaler den tyske sygesikring for det.

Sikre diagnoser
Et menneskes ubalancer bliver afbildet i de malerier og tegninger, som personen laver - det er grundlæggende i al kunstterapi. Det særlige ved diagnostisk billedbetragtning er altså, at man ikke kun ser psykiske forhold, men også fysiske sygdomme.
  Når Elke Frieling videreuddanner Rüdiger og de andre kunstterapeuter, sidder de bl.a. sammen og analyserer billeder uden at have set sygejournalerne.
  - Jeg oplever, at vi rammer meget præcist på denne måde. Ser vi noget, der ikke står i sygejournalen, viser det sig som regel senere, at vi havde ret i vore konklusioner, fortæller Rüdiger.
  - Fx så vi engang, at en patients billeder viste tegn på kræft, uden at der var noget om det i journalen. Det blev så senere bekræftet, at patienten havde kræft.
  - Vi begynder at kunne forsvare det kunstneriske menneskekundskabsmæssigt. Når lægerne på Herdecke sygehus ikke kan finde ud af, hvad der er galt, sender de patienten til Elke, fordi hun er så sikker i sine diagnoser.
  - Hvis jeg er i tvivl efter at have set på et billede, er det, fordi jeg ikke har set ordentligt efter og ikke har forbundet mig godt nok med billedet, siger Rüdiger.
Som regel lader kunstterapeuten patienten male, mens terapeuten ser på. Hvis indtrykket af billederne og patientens adfærd under malingen samstemmer med patientens problemstillinger, kan terapeuten være meget sikker i sin diagnose.
  - Når en sygdom bliver akut, falder billedets komposition fra hinanden. Man kan desuden - ved at se, hvordan farvefladerne mødes - se, hvordan det æteriske "griber" det fysiske. Gør det æteriske sig selvstændigt, så det ikke begrænses af det astrale, kan der komme en stofskiftesygdom.
I Danmark har Rüdiger mest haft torturofre og flygtninge som klienter, men også alkoholikere, psykotiske og skizofrene har han haft i kunstterapi. Fx har kommuner som Tølløse og Bjergsted henvist til Rüdiger, desuden har han fået klienter henvist fra en autoriseret psykolog, der bl.a. samarbejder med Dansk Flygtningehjælp.

 

Livskræfterne styrkes
Tit oplever Rüdiger, at elever på hans kunstskole er helt "indtørrede og usynlige", når de starter uddannelsen. Efter to år har de fået "saft og kraft" i sig. Det samme gælder for mennesker, der kommer i kunstterapi.
  Der findes en lang række formtegningsøvelser, hvor man udelukkende stregtegner og arbejder med rytme, form og bevægelse. Disse øvelser får de æteriske - og dermed de selvhelbredende - kræfter til at flyde bedre.
  Selv fik jeg lejlighed til at lave en af disse øvelser på en tavle (se tegningen her til højre). Øvelsen starter med, at man laver en kreds så cirkulær som muligt. Efter at have tegnet rundt nogle gange laver man en "bule" indad, som gøres større for hver omgang, så der dannes en "pose".
  Ud fra denne enkle øvelse kunne Rüdiger se ret dybt ind i min personlighed. Da jeg tegner cirklen, holder jeg mig til det spor, jeg har lagt ud med, mens jeg ved "posen" hurtigt får en relativt stor åbning, som jeg så holder, mens jeg tegner "posen" dybere og dybere.
  At jeg i cirklen holder samme spor afspejler, at jeg også i livet holder sporet, men det kan ifølge Rüdiger også tyde på mangel på fleksibilitet. Den relativt brede åbning og dybe "pose" viser en stor åbenhed og en følelsesmæssig sårbarhed samt en evne til at rumme meget og lade meget gå ind.
  Omkring "posen" er dannet en hesteskoform. Det, at dens ender er brede, betyder, at æterkræfterne er relativt stærke.
  Andre øvelser har vægten på farverne, hvorved man arbejder med følelser. Der anvendes plantefarver, og arbejdet foregår koncentreret og meditativt.
  - Planterne virker ind på sindet gennem farverne, og farvernes kvaliteter påvirker de indre organer.   Når en farve påvirker sindet og dermed astrallegemet, virker det også ind i æterlegemet og dermed kroppen.
  - Det er et meget intimt arbejde, hvor man maler lag på lag - fx 50 lag farve. Man forbinder sig med det, som er bag farven. Jo tyndere eller lysere farve, jo kraftigere virkning. Det er næsten som en "homøopatisk" virkning, vurderer Rüdiger.

Malende eksempler
Ved en af diagnoseformerne beder man klienten male to akvareller, hvor det første billede skal være spontant og abstrakt, mens det andet skal være noget forestillet (se ill. A, B og C).

A-billeder malet af en rask person.
Den raske persons billeder udstråler liv og sundhed med deres klare farver.

  Det spontane billede viser det kropslige, mens det forestillede afspejler sindet. Inden klienten går i gang, bliver han/hun instrueret i det tekniske i, hvordan man maler "vådt i vådt" akvarel.
  Da Rüdiger første gang viste mig billeder malet af kvinder med brystkræft, spurgte han mig, om jeg kunne se, hvad det karakteristiske var.
  Jeg er helt uden erfaring inden for dette felt, men efter blot fem-seks lysbilleder sagde jeg: - Det må være de mørke, udstrålende former.
  Det viste sig at være korrekt. Jeg var faktisk lidt forbløffet over, hvor tydeligt en fysisk sygdom kan vise sig.
  - Billeder, som kvinder med brystkræft maler, har næsten altid et element af noget mørkt, som stråler ud - ligesom margeritblomster. Det er det mest karakteristiske for denne sygdom og afspejler desuden både kræftknuden og brystet, pointerer Rüdiger.
  - Ud over den mørke, udstrålende form afspejles det også i de gule linjer (i billede B1). I det forestillede billede (B2), hvor sindet bevidst skulle styre, flyder billedet ud, mens det spontane billede virker mekanisk.

B - billeder malet af en kvinde med brystkræft.

B1 Spontant/abstrakt billede                      B2 Forestillet billede

  - Enten males der for hårdt eller for blødt, og det er et billede på, at æterlegemet eller livskræfterne ikke rigtig kan "gribe" stoffet.
  - Der er desuden en række andre karakteristiske elementer i billederne, som afspejler kræft. Ser vi igen på eksempel B, viser det billede, som skulle være udtryk for liv og spontanitet (B1), en fasthed, der har vundet over livet.
  - Der er næsten ingen farveforarbejdning - dvs. farverne er blot lagt på uden forsøg på at gøre yderligere. Der, hvor den mørkeblå farve af sig selv flyder ud i den gule, er der korrigeret ved at male hårdt oveni.
  - Farverne ånder ikke - selv den gule farve stråler ikke. Det er mere stregagtigt, og farverne er meget isolerede fra hinanden, påpeger Rüdiger. Isolationen ses også i det forestillede billede (B2):
  - Motivet relaterer ikke til virkeligheden. Fx er farverne i solnedgangen vendt om i forhold til virkeligheden. Rød er nedenunder gul. Desuden er farverne grumsede og løber, uden at de er bearbejdede.
  - Træet er ikke oplevet, men er livløst, og der er tunge, mørke hjørner i himlen, som indikerer en lukkethed. Der er noget opgivende og trist i billedet, oplever Rüdiger.

C - billeder malet af en (anden) kvinde med brystkræft.

1 Spontant/abstrakt billede                         C2 Forestillet billede

   Den mørke, udstrålende form ses også i eksempel C1, og det virkelighedsfjerne går ligeledes igen, når klienten fx maler et æble (C2):
  - Billedet giver ingen forbindelse til æblet, dvs. der er ingen fornemmelse af et rigtigt æble. Det er dødt, livløst og grumset i farverne, konstaterer Rüdiger.
  Når Rüdiger taler med en klient, ser han på billederne efter klientens muligheder og styrker - ikke efter problemer, da det ville tynge klienten.
  Han vil derfor normalt ikke sige flere af de nævnte iagttagelser til klienten. De er kun med her for at præsentere diagnoseformen.
  Rüdiger Mövens pointerer, at det ikke har nogen betydning i diagnostisk billedbetragtning, om man er god eller dårlig til at male og tegne.‚

Lars Harrekilde er journalist og medredaktør på Nyt Aspekt.

Henv.: Vitsø Kunstskole, Søby Landevej 18, 5985 Søby / Ærø, tlf. 57 80 20 46, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.